
dm energipsykologi
Energipsykologi
De energipsykologiske metoder stammer fra en 5.000 år gammel kinesisk kundskab om at kroppen er et energifelt. I dette energifelt strømmer energien i meridianbaner. Ved at sætte nåle langs disse energibaner og stimulere dem, kan kroppen hjælpes til at læge sig selv.
Tidligt i 1960’erne udvikler kiropraktor Georg Goodheart det som i dag kaldes kinesiologi. Han opdager at der er sammenhæng mellem vores muskler og meridianbane-systemet. Gennem at teste muskler og korrigere for eventuelle ubalancer, kan man aktivere kroppens helbredende energier.
I 1970 samler John F. Thie erfaringerne fra Georg Goodhearts arbejde i ”Touch for Health” (TFH). Systemet viser hvordan man ved at teste muskler som repræsenterer meridianer kan afbalancere energikroppen. Systemet er tænkt som en selvhjælpsteknik, så simpel at alle kan lære sig.
TFT
I slutningen af 1970’erne opdager psykologen Roger J. Callahan ved et tilfælde den metode som han senere kalder Thought Field Therapy (TFT).
I sin bog (”Tapping the healer within”) fortæller han om en kvinde, der havde været hans klient i mere end et år på grund af en kraftig og invaliderende vandfobi. Denne dag klagede hun over ondt i maven. Callahan havde netop i et kinesiologi kursus lært at mave-meridianen kan påvirkes på et punkt under øjet og han gav sin klient besked på at banke på dette punkt. Efter kort tids bankning udbrød Mary (som klienten hed): Det er væk nu! og løb hen til det lille bassin som var i nærheden og pjaskede vand på sig. Fobien var væk, og kom ikke tilbage.
Efter denne fantastiske opdagelse, begynder Callahan at eksperimentere med punkterne på meridianerne. Han udvikler et system, hvor forskellige lidelser behandles ved at man banker med fingerspidserne forskellige steder på kroppen i en given rækkefølge.
Han kalder disse rækkefølger for algoritmer.
EFT
Gary Craig, EFT’s skaber, arbejdede egentlig som ingeniør, men var samtidig opdagelsesrejsende i de nye psykologiske teknikker som udvikledes fra 1970’erne og frem. Han havde bl.a. lært sig NLP (Neuro Linquistisk Programming) og nu TFT hos Roger Callahan.
Han udvikler en variant af TFT, som han kalder EFT (Emotional Freedom Techniques). I EFT banker man på en række akupunkturpunkter og altid i samme rækkefølge, mens man fokuserer på problemet. Man behøver derfor ikke lære forskellige algoritmer.
Gary Craig eksperimenterer med at anvende EFT på mange forskellige følelsesmæssige problemer og til og med fysiske smerter med vældigt gode resultater.
Gary Craig vil at hele verden skal have mulighed for at lære sig denne enkle metode og i 1997 udgiver han en gratis EFT manual.
Matrix ReImprinting er en overbygning af EFT. Den udvikledes af Karl Dawson, England i begyndelsen af dette årtusinde.
TAT (Tapas Acupressure Technique) er udviklet af Tapas Fleming, USA.
Tapas Fleming arbejdede som akupunktør, da hun udviklede sin revolutionerende metode. Den har en bred anvendelse: på traumer, allergier, øget selvfølelse o.m.a.
Emotrance er udviklet af Silvia Hartman, England. Metoden arbejder direkte med energien i vores krop.

Neuro Lingvistisk Psykologi
Historisk baggrund
NLP opstod i starten af 70’erne og er et resultat af samarbejdet mellem John Grinder, som dengang var sprogprofessor ved University of California, og terapeuten Richard Bandler, som studerede psykologi og datalogi.
De satte sig for at studere datidens tre førende og fremragende terapeuter, for at finde ud af, hvad det var de gjorde, når de kunne opnå de enestående resultater:
-
Fritz Pearls, den nyskabende psykoterapeut, der grundlagde den terapiskole, der kaldes gestaltterapi.
-
Virginia Satir, den usædvanlige familieterapeut, der gang på gang var i stand til at afklare vanskelige familierelationer, som mange andre terapeuter havde givet op overfor.
-
Milton H. Erickson, den verdensberømte hypnoterapeut.
Gregory Bateson, der er kendt som grundlægger af den systemiske teori, fungerede som vejleder og mentor for projektet.
Bandler og Grinders hensigt var at identificere de mønstre, der benyttedes af det de kaldte ”exellente personer”, med det formål at give deres succesfulde ”metoder” videre til andre.
De bekymrede sig ikke om det teoretiske – men de gjorde dog en dyd ud af, at benytte den viden-skabelige metodik der fordrer, at et resultat skal kunne eftergøres af andre.
Frem for at kortlægge problemer og formulere disse problemers opståen som den traditionelle psykologi ofte gjorde, valgte Bandler og Grinder at afdække genialitet og succesfuld adfærd.
De endte op med at fremlægge nye modeller for vellykket terapi, som virkede i praksis og som kunne videregives til andre.
Ud fra den grundlæggende model afholdt Grinder og Bandler en række overordentligt succesfulde seminarer over hele USA, og de nye tanker vandt hurtigt indpas overalt.
Før musen over knapperne, der er undermenuer under flere af dem!